Derfor har næsten alle sociale medier en stories funktion

Det startede med beskeder der forsvandt efter 24 timer på platformen Snapchat.
Siden er ideen blevet kopieret af alle de andre – hvorfor kigger jeg nærmere på her.

Vil du hellere lytte til artiklen, så har jeg læst den op for dig.

Viral kommer af ordet Virus. At blive spredt fra person til person, som på internettet er indhold, der bliver delt meget og hurtigt.

Efter stor succes hos Snapchat med beskeder der forsvinder efter 24 timer, er ideen blevet kopieret af alle de store. Facebook, Messenger, WhatsApp (som er samme afsender: Facebook) har Stories, Twitter har fået Fleets, Pintrest, Youtube, LinkedIn og Google og måske kommer Spotify også snart.

Hvorfor?

Det er jo lidt selvdestruktivt at have ting der forsvinder efter en kort periode og mange gemmer også gamle breve, sms-beskeder og tager screenshots, men det har aldrig før været så populært at lave de små opdateringer, der forsvinder igen.

Stories har en følelse af at være “Her og nu”. Det er skabt lige nu af afsenderen. Det er uredigeret, mere ægte, hvor resten af de sociale medier er re-tweets og delinger af mems og dårlige vittigheder eller personlighedstests for at se hvilken en af dem fra tv-serien Venner du ligner mest.
Det er ikke særligt godt produceret og content barrieren er trukket så langt ned at Dovne Robert ville smutte igennem her.

stories

Om hvorfor de forskellige platforme har taget ideen til sig siger de til digitaltrends:

Twitter: “For at hjælpe folk med at føle sig mere komfortable har vi arbejdet på en måde, hvor folk under lavere pres kan tale om, hvad der sker,”

LinkedIn: “LinkedIn-historier er en fantastisk måde at starte lette samtaler relateret til dit arbejde / liv på,”

YouTube: “At skabe med historier er let, nemt og sjovt,”

FOMO

Ifølge Hootsuite, en platform til styring af sociale medier, bruger ca. halvdelen af Instagrams månedlige brugere Stories – det er 500 millioner mennesker, der sender en milliard historier hver dag.

Har du tænkt din markedsføring ind i det her endnu?

Mere vigtigt er det, at teknologien bag selve historierne er designet til at dominere brugernes opmærksomhed, og deres kortvarige tilstædeværelse øger psykologisk engagement.
Folk har en tendens til at tjekke historier og platformen der tilbyder historier, mere regelmæssigt, fordi de ikke vil gå glip af dem, før de udløber – i modsætning til for eksempel YouTube-videoer, der altid vil være tilgængelige.

FOMO: Fear of Missing Out.

fomo
Belønningen er i opslaget
savlendehund

Pavlov opdagede, at han kunne koble synet af mad, der fik hundene til at savle, med lyden af en klokke, blot ved at ringe med klokken hver gang hundene fik deres mad. Efter noget tid, savlede hundene bare ved lyden af klokken. Pavlov havde altså overført den adfærd, der var forbundet med fodring, nemlig det at savle, til en ny oplevelse, nemlig lyden af klokken.

Og vi er faktisk ikke meget klogere…

Alex Muench, en produktdesigner hos Doist siger, at den indbydende grænseflade til at skabe Stories er bygget på en måde, der ikke har nogen indlæringskurve.
”Det åbner dit kamera og uden meget overvejelse kan du simpelthen tage et foto eller optage en video. Dette bidrager til en lav kognitiv belastning, hvilket betyder, at du ikke behøver at tænke meget”, sagde han.

UI designet byder på en uendelig række af frem- og tilbage-knapper gennemsyrer os med en falsk følelse af en belønning i slutningen, hvilket er det, der får os til at kigge og komme tilbage for mere.

Hvordan ser fremtiden ud?

Jeg tror det er kommet for at blive og der bliver kun mere af det. Hvor man før i tiden kun brugte tekst, kom billederne og videoen til. Nu er formatet blevet til små Stories, hvor følgerne hurtigt kan blive opdateret – det er næsten live.

Facebook har fx også en app der hedder Bump, hvor du skal svare inden for 30 sekunder, ellers stopper samtalen. Man kan også kun tale sammen 2 personer ad gangen…

Men hvad gør det ved de sociale medier, at de bare kopiere hinanden – hvordan skal man så bruge dem optimalt?

Det er tydeligt at se på Twitter at ikke alle har forstået at buge det – mange skyder også det nøjagtige samme indhold af på alle formater og det er jo et kæmpe selvmål.
Det er som at bage en kage ved kun at bruge en si til at afmåle, veje og bage i.
Men de forskellige sociale medier er gode til at gøre deres kopi til deres egen og udvikle på den og det skaber diversitet. Så er vi tilbage til bageriet igen, der var en der fandt på at bruge jordbær og en anden mandariner og en helt 3. tilførte makroner.

Det medie der først tilfører en smart funktion vinder… og bliver forsøgt kopieret af de andre.

kage

The post Derfor har næsten alle sociale medier en stories funktion first appeared on Medieguru.com.